Kursus: Førsteårsundervisning – hjælp dine nye studerende godt i gang


Kurset henvender sig til ansatte på KU, som skal undervise førsteårsstuderende. Man kan deltage alene, men der kan være en fordel ved, at man tilmelder sig flere kolleger fra samme kursus/uddannelse.

Indhold

På dette kursus vil du få viden om og indsigt i de forudsætninger, førsteårsstuderende kommer med, når de starter på KU. Du får indblik i nogle af de typiske udfordringer, som nye studerende oplever i mødet med universitetet og hvad du som underviser kan gøre for at skabe en bedre overgang. Herunder, hvordan du kan tage højde for de studerendes faglige niveau, hvordan man kan styrke de studerendes følelse af at høre til, samt skabe en aktiv og engageret kultur fra starten. Du får konkrete eksempler på hvordan du kan gribe undervisningen an: f.eks. brug af studiegrupper, god feedback-kultur og viden om hvordan du kan stilladsere de studerendes deltagelse på forskellige måder. 

 Læringsmål

Efter kurset kan du: 

  • Beskrive de udfordringer, som førsteårsstuderende typisk oplever ved overgangen fra gymnasiet til universitetet 

  • Anvende denne indsigt i planlægning af undervisningen – både i valget af indhold, undervisningsformer og feedback

  • Planlægge et undervisningsforløb, der tager hensyn til førsteårsstuderendes forudsætninger

  • Designe og udføre mini-undersøgelse eller tiltag i egen praksis

Et vigtigt formål med kurset er at skabe en ramme for, at underviserne på førsteårskurserne konkret kan dele erfaringer om og udvikle deres egne kurser, så der kommer større sammenhæng og progression, både inden for det enkelte kursus og mellem de kurser, de studerende skal deltage i på første år. 

Praktiske oplysninger

Der er mulighed for at få kursusbevis ved gennemførsel af hele forløbet.

 Kursusdage

      21. august 2024, kl. 9.00 - 15.00
      03. oktober 2024, kl. 9.00 - 15.00

 Der er frokost inkluderet på kursusdagene. 

Tilmelding

Sidste frist for tilmelding er 8. august 2024 

 

Undervisere 

Undervisere fra KU’s læringsenheder: TEACH, COBL, IND, ITLC 

Kursussted 

Københavns Universitet,

Søndre Campus

Lokale 4A.1.68

 

Deltagerantal 

Maks. 30 deltagere 

Kurset oprettes ikke ved færre end 10 deltagere 

 

Kontaktperson
Spørgsmål angående kurset kan rettes til
Andrea Fransiska Møller Gregersen: andreagregersen@hum.ku.dk

Studentercentreret læring på KU  
På Københavns Universitet er de studerendes læring i centrum. Studentercentreret læring (SCL) handler om at tilbyde studerende forskellige muligheder for deltagelse og indflydelse, det handler om at udvikle studerendes evne til at reflektere og handle selvstændigt – i deres studie og i arbejdslivet – og det handler om at gøre studerende til aktive medskabere af egne læreprocesser.  

Som en del at KU’s fælles plan for pædagogisk kompetenceudvikling udbyder universitetets læringsenheder i fællesskab en række forløb til erfarne undervisere, hvor man kan blive klogere på, hvad der ligger i studentercentreret læring og nok så væsentligt, hvordan man kan tilrettelægge og gennemføre sin undervisning, så den øger de studerendes aktive deltagelse i og uden for undervisningen.   

Fælles for forløbene er, at de tilbyder konkrete redskaber, der kan omsættes i undervisningen 


Kursusdag(e)
Onsdag d. 21. august og torsdag d. 3. oktober 2024, kl. 9-15 begge kursusgange

Kursussted
Søndre Campus
lokale 4A.1.68 (begge kursusdage)

Tilmeldingsfrist
08/08/2024

Pris
Gratis for undervisere på KU

Max. pladser
30
Tilmelding
 
Top