Daglig leder til Børnehuset Ellemose i Hadsten.


Initiativrig leder med flair for relationer søges til Børnehuset Ellemose i Hadsten

Som daglig leder i Børnehuset Ellemose vil du blive en del af et dynamisk og erfarent lederteam i Hadsten By området, og du vil dagligt være omgivet af motiverede og engagerede medarbejdere og forældre.

Om jobbet
Vi tilbyder en attraktiv lederstilling i en veldrevet organisation med et højt fagligt niveau. Som daglig leder får du stor mulighed for at præge den videre udvikling i et tæt samarbejde med medarbejderne, forældre og områdelederen, samt gode sparringsmuligheder med de øvrige daglige ledere i området. Vi forventer også, at du ønsker at udvikle dine ledelsesmæssige egenskaber og kompetencer.

Vi tilbyder:

  • En attraktiv lederstilling i en veldrevet organisation med et højt fagligt niveau.
  • Motiverede medarbejdere som er i fuld gang med at implementere de nye styrkede læreplaner igennem ”Fremtidens dagtilbud”.
  • Gode sparringsmuligheder med de øvrige ledere i teamet samt områdelederen.
  • To fagligt stærke ressourcepædagoger som dækker hele området.
  • Forpligtende samarbejde med dagpleje og skoler i området.
  • En lederstilling med fuld ledelsestid.

Vi vil gerne have en daglig leder som er engageret, energisk og synlig i mødet med børn, medarbejdere og forældre.

  • Vil du være med til at skabe fremtidens dagtilbud i Favrskov Kommune?
  • Kan du formidle og skabe følgeskab?
  • Vil du være med til at etablere læringsmiljøer for både børn og voksne?
  • Kan du lede processer, gå forrest i at udvikle og motivere?
  • Ser du forældrene som en essentiel ressource i samarbejdet om at udvikle dit dagtilbud?
  • Og er du villig til at gå nye veje i den måde vi arbejder på?

Kan du svare ja til ovenstående, er du måske vores nye daglige leder.

 Vi søger nu en daglig leder til Børnehuset Ellemose i Hadsten, da vores tidligere leder er har fået andet arbejde i Favrskov Kommunes dagtilbud.

Børnehuset Ellemose er en af Favrskov Kommunes største dagtilbud. Som daglig leder får du det daglige ansvar for to enheder – Kærmose og Højmose, som er forbundet via en fælles legeplads.

Børnehuset Ellemose er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. I det ene hus, Kærmose, er der en H-gruppe (børn med nedsat funktionsevne), en vuggestuegruppe og en børnehavegruppe med børn i alderen 3-4 år. I det andet hus, Højmose, er der en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling med børn i alderen 3-4 år. Pt. har vi samlet set indskrevet 140 børn fra 0-6 år.

Du får det overordnede ansvar for den daglige drift af institutionens to afdelinger, herunder personaleledelse, samarbejde med forældre og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Derudover vil der være en række administrative opgaver - det være sig MUS/GRUS-samtaler, interne personale- og forældremøder, udarbejdelse af mødeplan i samarbejde med team-koordinatorerne og indberetning af fravær m.v.

Sammen med områdelederen har du en afgørende rolle i at skabe trivsel, udvikling og læring for børnene i området.

Hvem er du?              
Som person forventer vi, at du:

  • Har en oprigtig interesse i at bedrive god ledelse.
  • Går tæt på, følger op og griber ind uden at tøve.
  • Er initiativrig og har blik for nye muligheder.
  • Er en dygtig kommunikator – såvel skriftligt som mundtligt.
  • Skaber og fastholder motivation, er modig og går forrest med begejstring.
  • Har humor, empati, selvindsigt og reflekterer over egne værdier og ledelsesstil.
  • Vi forventer, at du har et godt fagligt fundament med en relevant pædagogisk uddannelse, og at du har eller ønsker en lederuddannelse.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Flemming F. Rasmussen ffra@favrskov.dk, mobil 51 24 79 51.

Læs meget mere om stillingen i job- og personprofilen: https://favrskov.dk/daglig-leder-til-boernehuset-ellemose

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via nedenstående link. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job 


Ansøgningsfrist
06-02-19
Søg stillingen her
 

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt via ovenstående link.

Top