Kan du li’ at arbejde om natten og er uddannet social- og sundhedsassistent?


Logo


Kan du li’ at arbejde om natten og er uddannet social- og sundhedsassistent?


Grib chancen NU for at komme med i alletiders ”natugleteam”. 

Vi søger fra 1. april 2019 en fagligt dygtig kollega i Hjemmeplejen Favrskov Øst med mødested i Hadsten. Stillingen er på 30 timer/uge, og vagterne er tilrettelagt 5-2. 

”Natugle-teamet” hjælper de borgere, der er visiteret til personlig pleje i hjemmeplejen i hele Favrskov Kommune. 

Vi tilbyder

  • stor indflydelse sammen med engagerede og dygtige kolleger
  • en arbejdsplads med forskellighed og med plads til humor
  • fokus på faglighed og kompetenceudvikling
  • et arbejdsfællesskab, hvor vi tilrettelægger indsatsen sammen med borgeren, så denne kan tage ansvar for eget liv
  • introduktion til opgaverne og faglig sparring. 

Dine kvalifikationer

  • trives med at arbejde om natten
  • lægger vægt på og medvirker til et godt samarbejde
  • har en positiv tilgang til dine medmennesker
  • lyst og vilje til udvikling
  • hjerte og hjerne med i arbejdet
  • ser en spændende udfordring i at arbejde i borgerens eget hjem
  • har tålmodighed og kan leve dig ind i borgerens situation
  • kan anvende kommunikation etisk og bevidst
  • lægger stor vægt på egen faglighed og tør udfordres. 

Om arbejdspladsen
Team Favrskov Nat er organisatorisk tilknyttet Hjemmeplejen Favrskov Øst og betjener borgere, der er visiteret til personlig pleje i hjemmeplejen i hele Favrskov Kommune. Der er fælles base ved Sundhedscenteret i Hadsten. 

Den største styrke i Hjemmeplejen Favrskov Øst er, at det er et distrikt med velfungerende og engagerede medarbejdere, som er dygtige og fagligt stærke. Vi har et fantastisk godt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. 

Vi ønsker at være borgerens førstevalg! En vigtig målsætning er, at enhver borger skal have tillid til, at hjælpen er der, når der er brug for den. 

Vi anvender tablets samt pc til dokumentation i den elektroniske journal Cura. Det er nødvendigt, at du kan fremvise en straffeattest og har kørekort. 

Medarbejderne fortæller blandt andet
”Vi er gode til at hjælpe og passe på hinanden”
”Vi har en god humor og gode til at grine sammen”
”Vi er så gode til at samarbejde”
”Der er rig mulighed for udvikling af kompetencer”
”Du går glip af noget godt, hvis ikke du søger hos os”. 

Yderligere oplysninger om stillingen
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Tove Frederiksen på telefon 89 64 25 20. Se endvidere hjemmesiden www.favrskov.dk/borger/omsorg-og-sundhed/hjemmeplejen     

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. 

Samtaler
Vi holder samtaler mandag 25. februar 2019. 

Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via nedenstående link. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job


Ansøgningsfrist
18-02-19
Søg stillingen her
 

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt via ovenstående link.

Top