Favrskov kommunale Tandpleje søger tandlæge


Tandlæge søges til Favrskov kommunale Tandpleje 

 

Favrskov kommunale Tandpleje søger en tandlæge til en fast stilling på ca. 15,5 timer om ugen fordelt på to dage eller efter nærmere aftale. 

Tiltrædelse den 1. april 2019 eller snarest muligt derefter. 

Du vil komme til at arbejde som en del af et team med fire decentrale klinikker. Stillingen vil primært være på Tandklinikken Søndervangskolen i Hammel. 

Favrskov Kommunale Tandpleje behandler ca. 11.800 børn og unge. Vi er ca. 43 medarbejdere, heraf 9 tandlæger. 

Vi tilstræber et højt fagligt niveau og har gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse. Vi vægter uddelegering af ansvar højt og søger derfor en kompetent medarbejder. 

Størstedelen af ortodontien varetages af specialtandlæger på Ortodontiklinikken i Hadsten, men mindre behandlinger foretages lokalt. 

Omsorgstandplejen udføres i samarbejde med "HjemmeTandlægen", og derudover har vi omkring 110 voksne patienter tilknyttet specialtandplejen. 

Du har gerne erfaring inden for børne- og ungetandpleje, men det er ikke et must. 

Vi arbejder med journalsystemet Tk2 samt røntgensystemet Digora. 

Vi søger en medarbejder, som gerne har kompetencer og interesse for

  • fast protetik
  • special- og omsorgstandpleje. 

Vi forventer, at du

  • har lyst til at arbejde med børn og unge
  • har et stort fagligt engagement og gode samarbejdsevner
  • er åben, udadvendt og kan og vil yde god service til tandplejens brugere og samarbejdspartnere
  • har lyst til at engagere dig i et forpligtende fællesskab og at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • vil medvirke til udvikling og til at sikre god kvalitet i udførelsen af opgaverne. 

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn. 

Ved ansættelse indhentes børneattest/straffeattest. 

Yderligere information
Ønsker du at høre mere om Tandplejen og stillingen, er du velkommen til at kontakte enten distriktsleder Jesper Krogh, tlf. 89 64 46 63, mail jkro@favrskov.dk eller overtandlæge Jørgen Kjær, tlf. 89 64 46 62/30 24 31 77 eller mail jkj@favrskov.dk 

Ansøgning 
Ansøgningsfristen er 28. februar 2019. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 6. marts eller efter aftale. 

Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via nedenstående link. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job


Ansøgningsfrist
28-02-19
Søg stillingen her
 

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt via ovenstående link.

Top