LEAD-auditor med stærke kompetencer
på fødevarer- og feedområdet



 

Vores kunde, der ekspanderer kraftigt, skal bruge medarbejdere på dette område til at håndtere nye store og spændende kunder. Har du bopæl i Midt- Sydjylland eller på Fyn vil det være optimalt.

Om virksomheden:
Virksomheden hører indenfor sit område til blandt de 3 største på verdensbasis og arbejder med rådgivning, træning og auditering på en lang række områder. Du får mere end 40.000 kollegaer i 100 lande, og i Danmark er der lidt over 35 kollegaer.

Opgaven:
Din opgave bliver auditering, rådgivning og træning inden for fødevarer og foderområdet.

Du skal fungere som LEAD-auditor hos virksomheder i industrien. Du vil få dine ”egne” kunder, hvor du skal sørge for de årlige eller halvårlige auditeringer. Der vil herudover være en række kursusopgaver samt håndtering af nye kunder, der kommer ind i dit område.

Personlige kvalifikationer: 
Du har et stort drive, har flere års erfaring fra jobs i erhvervslivet, og du kan lide at arbejde sammen med kunder og kollegaer. Du kan etablere gode tillidsforhold til dine kunder og er god til at skabe overblik og ro ude hos kunderne. Oven i alt dette er du god til at arbejde struktureret og har det drive, der skal til for at gøre jobbet til en succes.
Du får mulighed for at arbejde sammen med de bedste i branchen og på de største projekter.

Faglige kvalifikationer:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. dyrlæge, levnedsmiddeltekniker, levnedsmiddelingeniør evt. som kvalitetschef og gerne flere års erfaring fra fisk- fødevare- eller foderområdet. Du er allerede nu LEAD auditor på fødevare- eller foderområdet. Det optimale vil være IFS, FSSC 22000 eller tilsvarende. Kommer du fra et job, hvor du har implementeret IFS eller FSSC 22000, vil denne baggrund også være interessant.

  • Du har dokumenteret succes fra lignende job
  • Du har stor teknisk indsigt i ledelsessystemer
  • Du har indgående kendskab til fødevarelovgivningen
  • Du er en dedikeret dygtig leder og teamplayer med stor empati
  • Du er resultatorienteret og ikke bange for at yde en ekstra indsats for at nå aftalte mål
  • Du taler og skriver dansk og er god til engelsk, såvel mundtlig som skriftlig, da flere audits afleveres på engelsk eller foregår i udlandet.

Har du herudover erfaring med et eller flere ISO-områder 9001 eller 14000  vil dette være et plus, men ikke et krav. Firmaet vil selvfølgelig sikre, at du bliver IRCA certificeret LEAD auditor.

Virksomheden tilbyder dig: 
Et spændende job hvor du har rige muligheder for at bruge din viden og få indflydelse på de projekter, der arbejdes med. Lønnen vil være attraktiv, og firmaet har en sundhedsforsikring.

Du arbejder ud hjemmefra, og da du primært skal betjene det jysk/fynske marked, vil det være optimalt at bo i området. Du får fri telefon og internetadgang fra hjemadressen samt kørselsgodtgørelse efter statens takster.

Er du interesseret i at vide mere om dette spændende job, er du velkommen til at kontakte Jens Mikael Arnoldsen på 30 61 60 70 eller sende en ansøgning via vores hjemmeside.

Vi gør opmærksom på, at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist på vores stillinger. Stillingen vil blive taget af nettet, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet. 

                                                                                                    Logo                    

Søg stilling online
 
Send til en ven